Halle Berry forsøgte selvmord

torsdag d. 29. marts 2007 kl: 0. 00 Af: Kendte.dk NY
 

Skuespillerinden Halle Berry var så langt nede, da hendes første ægteskab endte, at hun forsøgte at tage sit eget liv, fortæller hun i et opsigtsvækkende nyt interview med det amerikanske blad Parade. Fra 1992 til 1996 var den Oscarvindende skuespillerinde gift med basketballstjernen David Justice, og da de gik fra hinanden, forsøgte hun at tage livet af sig med udstødningsgas.

“Jeg sad i min bil og vidste, at gassen var på vej, da jeg pludselig så for mig, hvordan min mor ville finde mig,” beretter Halle. “Hun har ofret så meget for os børn, at det ville være utrolig egoistisk af mig at tage mit eget liv, så jeg lovede mig selv, at jeg aldrig mere ville være sådan en kujon.”

Lady Gaga deler dyb hemmelighed: Jeg lider af PTSD Justin Bieber viser sin nye tatovering på scenen

Desværre for Halle var hendes andet ægteskab, med sangeren Eric Benet, ikke meget bedre. Efter kun et år sammen gik parret i sexterapi, hvilket skuespillerinden fandt meget ydmygende. “Jeg burde være gået min vej allerede på det tidspunkt, men jeg havde så travlt med at sætte alle andres behov før mine egne,” indrømmer den 40-årige skønhed, der nu har et helt andet fokus i sit liv.

Halle er lykkelig i sit forhold til den ni år yngre model Gabriel Aubrey, og nu er hun klar til at få børn. “Jeg er klar til det næste kapitel i mit liv, og det er at blive mor. Det er et mål, jeg helt klart har sat for mig selv.”

Del din kommentar

Forsiden lige nu