Har knoklet siden fødslen: Nu går Christiane på barsel

søndag d. 11. december 2016 kl: 12. 47 Af: Ritzau Fokus

Det er to og en halv måned siden, Christiane Schaumburg-Müller blev mor, men først nu går hun på barsel.

I slutningen af september fødte tv-værten og skuespillerinden Christiane Schaumburg-Müller en lille søn, men dagene siden er ikke gået med at ligge og kigge den nyfødte dybt i øjnene og pludre.

Travlt med arbejdet

Tværtimod har den driftige kvinde, der også er magasinredaktør, haft rygende travlt med arbejdet.

Det har blandt andet betydet, at Christiane Schaumburg-Müller, der ellers er overordentlig glad for jul, slet ikke har nået alt det, hun ellers gør i december.

– Min kalender har været fuldstændigt overbooket, så jeg har slet ikke haft tid til at pynte op eller noget af alt det, jeg plejer. Så det er lidt mærkeligt, siger hun.

Sidste arbejdsdag på tirsdag

Når kalenderen når den 13. december, siger hun dog stop.

– Jeg har sidste arbejdsdag på tirsdag, så det er som om, at min jul i år starter på onsdag.

– Men så har man jo også tanken, at før jeg får kasserne med julepynt op fra kælderen, det er måske i weekenden, så er der jo kun en uge tilbage af julen, siger hun og griner.

Se billedet: Christiane deler nyt billede af sønnen

Fri indtil marts

Til gengæld får den nybagte mor masser af tid til at hive julepynten ned igen. Hun har nemlig besluttet sig for at tage fri indtil marts.

– Jeg går simpelthen på barsel i tre måneder, og jeg glæder mig så meget, siger Christiane Schaumburg-Müller.

Hun kan mærke, at det slet ikke bliver så svært at overlade sine arbejdsopgaver til andre imens.

– Jeg vil sige, at det er en helt anden historie nu, hvor jeg har født og mærket, hvordan det er at gå på arbejde med sådan en lille en. Jeg higer virkelig efter den barsel, siger hun og uddyber:

– Jeg har været på arbejde hele tiden, og jeg har ikke engang haft tid til at gå på café med et par veninder, så jeg glæder mig til at holde barsel og bare være sammen med ham, siger hun.

Feriefotos: Bikiniklædt Christiane nyder barslen

Næste år til jul skal Christiane Schaumburg-Müller spille en stor rolle i musicalen Elf, der sættes op i Tivoli.

/ritzau/FOKUS

Del din kommentar

Forsiden lige nu