Harry Potter i ny rekord

onsdag d. 9. maj 2007 kl: 0. 00 Af: Kendte.dk NY
 

Den syvende og sidste bog i serien om Harry Potter og hans kamp mod Lord Voldemort kan først købes i butikkerne fra 21. juli, men allerede nu tegner den til at blive et kæmpe hit verden over, hvis man skal dømme efter de mange forudbestillinger af Harry Potter and the Deathly Hallows, som bogen hedder på engelsk.

Guns 'n' Roses kommer til København til sommer

I hvert fald kunne internetboghandlen Amazon i går meddele, at de allerede har modtaget over en million bestillinger på bogen. Det tog bare 95 dage at nå millionen, og til sammenligning oplyses det, at det tog 174 dage for den forrige bog, Harry Potter and the Half-Blood Prince at opnå samme salgstal.

Basim på Facebook: -Min mor er død

Men uanset hvad, så er det under alle omstændigheder imponerende, eftersom bogen endnu ikke er udkommet. Der er sikkert mange, som helt dropper at forudbestille bogen og så alligevel køber den på et senere tidspunkt – og så gælder tallet på over 1 mio. solgte bøger udelukkende for Amazon.com. Der findes som bekendt mange andre internetboghandler og almindelige boghandler, hvor folk også kan forudbestille bogen. Uden at overdrive kan vi altså roligt konkludere, at bogen er en bestseller af format.

Del din kommentar

Forsiden lige nu