Holly Pepsi-babe

tirsdag d. 7. oktober 2003 kl: 0. 00 Af: Kendte.dk NY
 

Holly Valance, der er kendt for hits som “Kiss Kiss” og “Down Boy”, har netop underskrevet en kontakt med sodavands-giganten Pepsi. Hun skal reklamere for Pepsis produkter i Australien og får til gengæld en løn på cirka to millioner kroner for opgaven.

Pengene falder på et tørt sted for Valance. I forrige uge blev hun dømt til at betale en erstatning til sin tidligere manager. Eksmanageren havde sagsøgt hende for uretmæssig opsigelse og han endte med at få medhold i retten. Erstatningsbeløbet er endnu ukendt, men det skulle være af en ganske betydelig størrelse.

Del din kommentar

Forsiden lige nu