Hårde beskyldninger mod Supermand-skuespiller

lørdag d. 5. januar 2002 kl: 0. 00 Af: Kendte.dk NY
 

Dean Cain, der bedst er kendt for sin rolle som Supermand i tv-serien Lois og Clark, kæmper i disse dage for at få lov til at se sin 1½ år gamle søn, Christopher. Dean Cains ex-kæreste, playboymodellen Samantha Torres vil alene have forældremyndigheden over sønnen, og derfor har hun anklaget Dean Cain for at være stofmisbruger og alkoholiker.

"Jeg er en god far, og jeg har ikke et alkohol- eller narkoproblem, og det ved Samantha også godt. Jeg gik endda med til at få taget blodprøver i retten for at bevise det, og dem bestod jeg. Samantha gør det her mod mig, fordi hun vil have flere penge. Hun har indrømmet, at hun vil malke min formue", fortæller Dean Cain. Den 35-årige skuespiller kan for tiden ses som vært i programmet Ripley's Believe It Or Not!, der sendes på TVDanmark 1.

Del din kommentar

Forsiden lige nu