Hugh Grant arresteret

torsdag d. 26. april 2007 kl: 0. 00 Af: Kendte.dk NY
 

Hugh Grant er ellers mest en pæn mand, men når han endelig dummer sig, så må man lade ham, at han gør det med manér. Som f.eks den gang, han blev snuppet i L.A. med en prostitueret i bilen og måtte gå offentlig bodsgang rundt til stort set samtlige talkshows.

Nu har han igen dummet sig på nogenlunde samme niveau, og denne gang er det gået ud over en paparazzifotograf, som først blev sparket, hvorefter han fik en dåse baked beans kylet i synet (av for pokker), så han blev både gul og blå – for slet ikke at tale om, at han blev grundigt smurt ind i det fedtede stads.

Rigmor Zobel sagsøger Se og Hør: Så mange penge kræver hun

Men det var sådan set ikke det, der gik fotografen Ian Whittaker mest på. Næh, Grant var tillige både grov og uforskammet, hævder han, som nu har anmeldt den 46-årige skuespiller til politiet for groft overfald. Han var nemlig så fræk at spørge den sagesløse fotograf, om han havde børn, og da denne svarede bekræftende, skal Grant have sagt; "Jeg håber sgu' de dør af kræft!"

Kongelig lykke: Prinsepar viser nyfødt barn frem

Det var for meget for fotografen, som nu har lovet at donere alle pengene fra salget af de billeder, han fik ud af episoden, til kræftforskningen. Grant benægter, at han skal have sagt noget sådant til fotografen, men han er nu løsladt mod kaution, mens politiet efterforsker sagen.

Del din kommentar

Forsiden lige nu