Hurley forfølges

tirsdag d. 11. december 2001 kl: 0. 00 Af: Kendte.dk NY
 

Den gravide Elizabeth Hurley har meget at se til for tiden. Ikke nok med at faderen til hendes barn, Steve Bing, ikke vil vedkende sig faderskabet og har sat detektiver og advokater på sagen, nu forfølges hun også af en sindsforvirret mand. Manden er dukket op på Liz Hurleys adresse tre dage i træk, og i går så hun sig nødsaget til at ringe efter politiet.

Manden, der stod med en tøjhund og underlige papirnoter, kaldte sig selv for JFK og blev anholdt, da han nægtede at forlade ejendommen. Manden er kendt som Petar Mihajlovich og påstår blandt andet, at han er Marilyn Monroes søn, og at han har vigtige ting at foretage sig med Liz Hurley. Hun gider dog ikke at have sådan en fyr stående på trappetrinet.

Del din kommentar

Forsiden lige nu