Hvem er far til Dannielynn?

søndag d. 11. februar 2007 kl: 0. 00 Af: Kendte.dk NY
 

Ligesom ingen ved med sikkerhed, hvorfor Anna Nicole Smith døde, er det også fortsat uvist, hvem der er far til hende 5 måneder gamle datter, Dannielynn Hope Marshall Stern, og myndighederne har bestemt, at Anna Nicole ikke vil blive begravet, før den sag er afgjort.

Officielt er det Anna Nicoles mangeårige advokat og ven, Howard K. Stern, der er far til den lille pige, som kom til verden i september sidste år, men fotografen Larry Birkhead påstår, at Dannielynn er hans datter, og sådan stod sagen, da Anna Nicole døde.

Syg kronprinsesse aflyser udlandsrejse

Nu har også en tysk adelig, Frederic von Anhalt, en efterhånden ældre playboy, som er gift med skuespillerinden Zsa Zsa Gabor, meldt sig på banen. Han siger, han i ti år havde en affære med Anna Nicole Smith, så det er muligt, han er far til hendes datter.

Channing Tatum hylder sin kone: -Jeg er heldig

En helt tredje teori er den, som modellens halvsøster, Donna Hogan, fremfører i et manuskript til en bog om stjernen. I følge søsteren skulle den lille piges far være den J. Howard Marshall, den oliemilliardær, Anna Nicole giftede sig med i 90’erne. Han døde ganske vist som 90-årig kort tid efter, men Anna Nicole fik hans sæd frosset ned, så hun senere kunne føde hans barn og dermed have gode kort på hånden overfor de øvrige arvinger.

Del din kommentar

Forsiden lige nu