Jackson kom med dødstrusler

tirsdag d. 13. april 2004 kl: 0. 00 Af: Kendte.dk NY
 

Moren til den 14-årige dreng, der angiveligt er blevet seksuelt misbrugt af Michael Jackson, har nu fremsat en ny chokerende påstand. Ifølge hende har Jackson truet hendes familie på livet. Dette skulle være sket, fordi Jackson forsøgte at undgå, at det slap ud, at han havde givet den 14-årige alkohol at drikke.

To mænd, der arbejdede for Jackson, skulle have fremsat truslerne mod den 14-åriges familie. Mændene hedder Vinnie Armen og Frank Tyson, men deres advokat afviser, at de har været involverede i sagen. Advokaten siger, at hans klienter aldrig kunne finde på at gøre sådan noget og at de i øvrigt intet kendskab har haft til, at Jackson har budt den 14-årige på spiritus.

Del din kommentar

Forsiden lige nu