Jackson truet på livet

mandag d. 23. august 2004 kl: 0. 00 Af: Kendte.dk NY
 

Canadisk politi har pågrebet en 26 år gammel mand som skal have sendt drabstrusler via e-mail til Michael Jackson. Det oplyste politiet i Cambridge, Ontario sent fredag. Lokalt politi har samarbejdet med politiet i Jacksons hjemby, og torsdag blev den 26 år gamle Adrian Poffley pågrebet og sat bag lås og slå.

Se billederne: Her er kronprinsens barske tur

“16. august 2004 modtog retten i Santa Maria i Californien en e-mail mens Michael Jackson var til stede i retsbygningen” hedder det i en bekendtgørelse fra politiet. Jackson er tiltalt for utugtig omgang med børn og var til stede under en indledende retslig høring mandag. Jackson erkender sig ikke skyldig i de alvorlige anklager. Han blev pågrebet i november sidste år, men senere løsladt efter at have betalt kaution på omkring 20 millioner kroner.

Bitter strid brudt ud mellem Fie og Caroline

Politiet i Santa Barbara bad om assistance fra canadisk politi efter at have sporet afsenderen via mailen. Det vides ikke hvordan den 26-årige skal have formuleret sin trussel. Mandag må Poffley møde i retten for at stå til regnskab for anklagerne.

Del din kommentar

Forsiden lige nu