Jennifer holder ferie

fredag d. 15. august 2003 kl: 0. 00 Af: Kendte.dk NY
 

Tv-stjernen og filmskuespilleren Jennifer Aniston har arbejdet så hårdt i flere år, at hun nu trænger til en længere ferie. Jennifer er for tiden aktuel med filmen “Bruce Almighty,” og hun er i gang med at afslutte den prisbelønnede tv-serie “Venner,” der stopper efter tiende sæson. Hun vil desuden snart være at se i filmen “Captured.”

Brad Pitt og Jennifer har købt hus i Beverly Hills, og det glæder hun sig til at indrette. “Jeg planlægger en fire måneder lang pause. Hvis jeg kan. Man ved aldrig hvad der dukker op i mellemtiden. Jeg vil gerne besøge min mand, flytte ind i vores nye hus og bare slappe af,” fortæller hun. Brad Pitt er i øjeblikket i gang med filmoptagelser på Malta.

Del din kommentar

Forsiden lige nu