Jennifer Lopez afpresset af tidligere ansat!

onsdag d. 8. august 2012 kl: 15. 44 Af Kendte.dk

J’Lo blev afpresset af tidligere ansat!

Jennifer Lopez har indgivet et søgsmål i Los Angeles i sidste uge mod sin tidligere chauffør, som hun anklager for afpresning.
Det skriver CNN.com i dag.

Ifølge sanglærken, skulle chaufføren have afpresset hende og truet med at fortælle hemmeligheder, han havde opsnappet, når han kørte omkring med kendissen i bilen.

Læs også: Jennifer Lopez måske tilbage på American idol

Ifølge J’Lo. var han blevet sur, fordi hun havde afvist at bruge det sikkerhedsfirma, som han havde anbefalet.

Chaufføren, Hakob Manoukian, forlangte ifølge anklageskriftet 2,8 millioner dollar svarende til 16,7 millioner danske kroner for at holde mund med alle de private detaljer, han angiveligt havde om sangerindens liv. Desuden skulle han også have truet med at melde J’Lo. til myndighederne.

Læs også: J’Lo Knust over Tom Cruise og Katie Holmes brud

Dagens fødselar: Lars Christiansen

Lopez’ søgsmål er et såkaldt kontra-søgsmål som svar på, at Manoukian tilbage i april sagsøgte hende og hendes team for kontraktbrud, fordi han følte sig tvunget til at sige op.

Lopez forlanger 20 millioner dollar, svimlende 119 millioner danske kroner i erstatning fra sin tidligere medarbejder.

Del din kommentar

Forsiden lige nu