Medierådgiver om prins Henriks sygdom: -Ikke min opgave at vurdere om han er ved sine fulde fem

torsdag d. 7. september 2017 kl: 12. 37 Af: Elo Christoffersen

- Det er fandme ikke min opgave som journalist at vurdere, om folk er ved deres fulde fem, siger Jeppe Søe.

Journalist og medierådgiver Jeppe Søe kommer torsdag med en opsang.

Det kommer i kølvandet på, at Kongehuset onsdag meddelte, at prins Henrik lider af demens.

Prins Henriks skulptur afsløret: Se billederne her!

Og på de sociale medier kan det ses, at folk er bedrevidende – ja måske endda sådan sociale læger, der længe har vidst, at prinsen var dement.






Hverken pressen eller Kongehuset kan klandres

Jeppe Søe mener ikke, at hverken Kongehusets kommunikationsafdeling eller pressen kan klandres for, hvad prins Henrik de seneste måneder har sagt:

– Det er fandme ikke min opgave som journalist at vurdere, om folk er ved deres fulde fem, siger Jeppe Søe til Kendte.dk.

Han forklarer, at prins Henrik i mange år har sagt, at han ikke vil være under sin hustru (dronning Margrethe, red.).

Prinsen har villet have en anden titel (kongegemal, red.). Det har Henrik også sagt i utrolig mange år.

– Det nye er så, at han i starten af august sagde, at han ikke ville begraves ved siden af dronning Margrethe. Og det står han jo stadig ved. Det har Kongehuset bekræftet, fortæller Jeppe Søe.

Aldersfacisme

Han mener det er en glidebane, hvis pressen – inden Kongehusets udmelding – skulle sortere i udtalelserne fra prins Henrik:

– Skulle vi på grund af mandens alder til at sige, at det vil vi ikke videreformidle? Nej så er det aldersfacisme, forklarer Jeppe Søe.

– Ud fra prins Henriks udtalelser har der jo ikke været noget nyt – det har han sagt i mange år. Så der har ikke været noget, der pegede i retning af, at han var dement, siger Jeppe Søe.

Han forstår godt, at Kongehuset har ventet udmeldingen om prins Henriks tilstand, indtil der var 100 procent vished om, hvad prinsen fejlede:

– Nu er det meldt ud fra Kongehuset. Det skal pressen respektere 100 procent. Hvis de ikke gør det, så kan jeg love for, at jeg kommer med alverdens skældsord om chefredaktøren, slutter Jeppe Søe.

Han mener ikke forløbet fra Kongehusets side har kunnet være anderledes.

Del din kommentar

Forsiden lige nu