Johnny Ramone ikke døende

mandag d. 21. juni 2004 kl: 0. 00 Af: Kendte.dk NY
 

Johnny Ramone fra det legendariske punkband The Ramones udtaler, at han på trods af rygterne ikke er ved at tabe den ubarmhjertige kamp mod kræft. Johnny fik konstateret kræft for fire år siden. Rygterne om at han snart skulle dø fik fart, da bandmedlemmet Marky Ramone blev bekymret for hans helbred. “Johnny har været tapper i sin kamp mod sygdommen, men lige nu ser det ud som om, at hans chancer for at vinde er ret små.”

I torsdags blev Johnny indlagt på et hospital på grund af en infektion i forbindelse med sygdommen. Han skulle dog være på vej mod bedring, og en talsmand på hospitalet udtaler, at han skulle være rask nok til at komme hjem i næste uge. The Ramones har oplevet en hård modgang i de sidste par år. Vokalisten Joey døde af lymfekræft i 2001 og bandets oprindelige bassist Dee Dee døde af en overdosis i 2002.

Del din kommentar

Forsiden lige nu