Jordan vil slutte fred

torsdag d. 6. maj 2004 kl: 0. 00 Af: Kendte.dk NY
 

Jordan og Victoria Beckham har ikke været på talefod i to år, men nu vil Jordan gerne begrave stridsøksen og slutte fred med ærkefjenden. I løbet af de sidste par år, har de begge flere gange offentligt udtalt deres foragt for hinanden, så en forsoning bliver nok ikke helt lige til.

Jordan blev for nyligt spurgt om, hvem hun helst ville invitere på en drink og her svarede hun “Victoria”: “Det er et ærligt svar. Meget er sket mellem os, men jeg er blevet voksen nu. Jeg kan tilgive hende og jeg vil meget gerne lægge stridighederne bag os”, fortalte Jordan, der måske har fået medlidenhed med rivalen, efter at David Beckham den sidste måned er blevet anklaget for utroskab. Jordan er dog ikke selv uskyldig i den forbindelse. I sin nye selvbiografi nævner hun nemlig, at også hun har haft en affære med fodboldspilleren.

Del din kommentar

Forsiden lige nu