Jude Law er Bond-kandidat

torsdag d. 12. februar 2004 kl: 0. 00 Af: Kendte.dk NY
 

Producerne af James Bond-filmene har afsløret, at de er på jagt efter en ung skuespiller, der kan afløse Pierce Brosnan i rollen som James Bond. De røbede også, at Jude Law kunne være et godt bud på en kandidat. Han er endnu ikke officielt blevet tilbudt rollen, men han afviser ikke, at han kunne finde på at sige ja tak:

“Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal sige. Først skal jeg jo have tilbudet. Tidligere havde det ikke været aktuelt for mig at spille en rolletype, som du bliver så voldsomt forbundet med. Men nu er jeg blevet lidt ældre. Og mine børn ville elske, at jeg spillede James Bond”, siger Law, der i øjeblikket er på et lynvisit i Berlin, hvor han skal promovere “Cold Mountain”, som åbnede filmfestivalen. “Cold Mountain” er i alt nomineret til syv Oscars og Law er nomineret for den bedste mandlige hovedrolle.

Del din kommentar

Forsiden lige nu