Nu kan du købe Laudrup-brødrenes barndomshjem

lørdag d. 2. april 2016 kl: 10. 00 Af: Elo Christoffersen
 

Har du fodboldambitioner på dine børns vegne?

Så har du nu muligheden for at se dem drible på det selvsamme sted, hvor to af Danmarks to største fodboldspillere gennem tiderne slog deres folder, skriver boligsiden Boliga.dk.

Husker du disse børneprogrammer?

I starten af halvfjerdserne flyttede Laudrup-familien til Grønnemarksvej i Brøndby, hvor de indlogerede sig i et 117 kvadratmeter stort parcelhus, som blev rammen om Laudrup-brødrenes barndom og ungdom.

Huset har siden hen skiftet hænder mange gange, og nu er det igen muligt at erhverve sig boligen, der er sat til salg for 2,6 millioner kroner og som blot ligger et par kilometer fra Brøndby Stadion, hvor fodbold-brødrene slog deres folder i de sene ungdomsår.

Strandvejs-brødre

Hverken Michael eller Brian Laudrup bor dog længere i Brøndby. Brian Laudrup residerer ifølge Boliga i et hus på Skodsborg Strandvej, hvor han gennem længere tid – og uden held – har forsøgt at sælge sin villa, mens Michael Laudrup ejer en villa på Vedbæk Strandvej og en luksuslejlighed på Christianshavn, som han købte i 2013 for over 14 mio. kr.

Michael Laudrup forsøgte at sælge sin Vedbæk-villa i 2012 for 38 mio. kr., men efter 200 dage på markedet blev huset pillet af den officielle udbudsliste hos liebhavermægleren Ivan Eltoft Nielsen.

Se billederne øverst i artiklen…

Del din kommentar

Forsiden lige nu