Griner dagen lang

De kongelige har fået nye klæder i Cirkusrevyen 2024

Udgivet Opdateret

Det nye kongepar med kong Frederik og dronning Mary er selvfølgelig på repertoiret, når Cirkusrevyen 2024 får premiere senere i maj.

Ved pressemødet i dag kunne man få en forsmag på, hvad revyholdet byder på.

Silas Holst kan her ses som Dronning Mary, Niels Ellegaard som Kong Frederik, Niels Olsen ligner Kronprins Christian, og så er der kønne prinsesse Josephine, der parodieres følsomt af Henrik Lykkegaard.

Harmonisk familie

- Josephine er vokset meget hen over sommeren, men ellers en harmonisk familie at kigge på. Se de smukke børn, sagde 41-årige Silas Holst til Nyheder.dk med slet skjult ironi om den kongelige familie i Cirkusrevyens udgave.

- Det har været sjovt at studere dronning Mary. Der er noget enormt æstetisk og dansant ved hende. Måden hun bevæger sig på. Hun er ret nem at kopiere, fortsatte Silas Holst, der har været på plakaten som danser tidligere.

- Og vi måtte stoppe op mange gange og brække os af grin. Det er skide sjovt at møde på arbejde, for der er meget at grine af dagen lang, især efter vi lige har fået kostumerne, sagde han.

Den kongelige familie i Cirkusrevyudgaven. Fra venstre Rosa Gehl som prinsesse Isabella, Niels Olsen som Kronprins Christian, Niels Ellegaard som Kong Frederik, Silas Holst som dronnng Mary, Henrik Lykkegaard som Prinsesse Josephine og Malik With som prins Vincent.
Powered by Labrador CMS