Kidman skal ikke være heks

torsdag d. 11. marts 2004 kl: 0. 00 Af: Kendte.dk NY
 

Nicole Kidman skal ikke være den hvide heks i den første film om Narnia. Uanset hvad hendes børn har sagt, så benægter filmselskabet, at de har fået Kidman på rollelisten. “Vi er vældige entusiastiske over projektet, men desværre kan vi ikke bekræfte, at Nicole Kidman er en del af besætningen,” udtaler filmselskabet. Optakten til The Lion, The Witch And The Wardrobe er i fuld gang i New Zealand, og Peter Jackson og Richard Taylors effektselskab Weta, som stod bag The Lord Of The Rings, skal være med til at skabe CS Lewis’ verden. Andrew Adamson, der skabte Shrek, er instruktør på The Lion, The Witch And The Wardrobe.

Del din kommentar

Forsiden lige nu