Kim Delaney ude af CSI

søndag d. 10. november 2002 kl: 0. 00 Af: Kendte.dk NY
 

Da Kim Delaney forlod dramaserien NYPD Blue, fik hun sin egen serie, der hed Philly. Serien overlevede ikke første sæson, og så stod Delaney uden arbejde. Heldigt for hende blev CSI: Miami skabt, og her fik hun en af hovedrollerne sammen med David Caruso.

Nu meddeler seriens producere imidlertid, at Kim Delaneys rolle bliver skrevet ud af serien allerede efter den første sæson. “Kim Delaneys rolle som Megan Donner har ikke rigtigt udviklet sig, som vi gerne så det. Hun passer ikke på holdet, og derfor skrives rollen ud. Producerne, tv-selskabet og produktionsselskabet er enige om beslutningen”, siger CBS i en pressemeddelelse.

Del din kommentar

Forsiden lige nu