Kølig kærlighedsferie: Her rejser dansk stjernepar hen

fredag d. 7. oktober 2016 kl: 14. 57 Af: Ritzau Fokus

Kendisparret Cecilie Haugaard og Christopher har pakket kufferterne og er rejst mod Grønland.

Når træerne taber bladene, og temperaturerne for alvor begynder at falde, drømmer mange danskere sig væk til en ferie under varme himmelstrøg i udlandet.

Den danske sanger Christopher har også valgt at pakke kufferten og søge nye oplevelser. “I Won’t Let You Down”-kunstneren har dog besluttet sig for at besøge en rejsedestination, hvor temperaturer er væsentligt lavere end de danske.

Christopher tager nemlig til Grønland sammen med sin modelkæreste Cecilie Haugaard.

Det kan man se på parrets Instagram-profiler, hvor stjernerne afslører deres begejstring for at skulle rejse til Grønland sammen.

– Klar til Grønland! Jeg har fået en sexet tourmanager, skriver Christopher til et billede på sin Instagram, hvor han kysser en storsmilende Cecilie Haugaard på kinden.

Cecilie Haugaard beskriver også på det sociale medie, at hun glæder sig til at komme “ud i det vilde”.

Christopher: -Mega optur med kærestetid på Roskilde

Optræder på festival på Grønland

Stjernerne besøger Grønland i forbindelse med Christophers optræden på dette års Akisuanerit Festival, som løber af stablen fra 7. til 9. oktober i Nuuk.

Christopher er langtfra den eneste sanger, der gæster den grønlandske festival. Det danske band Outlandish lægger nemlig også vejen forbi musikscenen i hovedstaden.

Se Christophers Instagram-opslag her:

Ready for Greenland!! Got a new sexy tourmanager 🙈🌤❄️🙏✨ #Heartbeat #Akisuaneritfestival2016 #3900Nuuk

A photo posted by @christophermusiccom on


Se Cecilies Instagram-opslag her:

Ready for Greenland expedition 2016 ⛄️❄️ In to the wild ✈️😎

A photo posted by Cecilie Haugaard (@cillemouse) on


/ritzau/FOKUS

Del din kommentar

Forsiden lige nu