Kongehuse sørger: Prinsesse begravet

mandag d. 17. november 2014 kl: 9. 39 Af: Ritzau Fokus
 
Kongelige fra både Sverige og Norge mindedes lørdag prinsesse Kristine her på Drottningholm slot.

Kongelige fra både Sverige og Norge mindedes lørdag prinsesse Kristine her på Drottningholm slot. Foto: Finn Heidelberg/POLFOTO

Både svenske og norske kongelige var lørdag i Stockholm for at deltage i prinsesse Kristines mindehøjtidelighed og begravelse.

Personer fra både det norske og det svenske kongehus var lørdag samlet i Stockholm for at tage afsked med prinsesse Kristine Bernadotte, der pludselig døde den 4. november.

Der blev holdt en mindehøjtidelighed for den afdøde prinsesse i det kongelige kapel på Drottningholm Slot, som er den svenske konges private bolig. Efter mindehøjtideligheden blev prinsessen begravet på den kongelige kirkegård ved Haga i Sverige ved siden af sin afdøde mand, den svenske prins Carl Bernadotte.

Det skriver svenske Aftonbladet.

Prinsessen havde tætte bånd til både det norske og det svenske kongehus, fordi hun var norsk født, men således var gift med prins Carl Bernadotte, indtil han som 92-årig døde i 2003.

Foruden det svenske kongepar, den svenske prinsesse Victoria og den svenske prins Daniel var også det norske kongepar og kronprinspar mødt op for at sige farvel til prinsessen.

– Prinsesse Kristine havde en god kontakt med både det svenske og det norske kongehus, så derfor deltager dele af den norske kongefamilie også i dag, har informationschef for Sveriges kongehus, Margaretha Thorngren, fortalt.

Den afdøde prinsesse Kristine blev 82 år, og hun døde i sit hjem i den spanske kystby Benalmádena, som ligger tæt på Malaga.

Newspaq

Del din kommentar

Forsiden lige nu