Kontroversiel hertuginde fylder 70 år

mandag d. 17. juli 2017 kl: 10. 48 Af: Ritzau Fokus
Britain's Prince Charles and and Camilla, Duchess of Cornwall, pose for a photograph to mark the Duchess's 70th birthday, in London, Camilla Parker Bowles, Prins Charles
Prince Charles ses her sammen med dagens fødselar Hertuginde Camilla, der fylder 70 år 17. juli. Foto: Scanpix/Mario Testino

Prins Charles' kone, hertuginde Camilla, fylder 70 år mandag den 17. juli. Parret blev kædet sammen allerede i 1970'erne, men giftede sig først i 2005.

Der er rund fødselsdag i det britiske kongehus mandag den 17. juli.

Prins Charles’ kone, hertuginde Camilla, fylder nemlig 70 år, og det fejrer det britiske kongehus ved at dele et fødselsdagsfoto af parret på Clarence Houses officielle Instagram-profil.

Clarence House er navnet på den royale residens i London, hvor prinseparret til dagligt bor.

Taknemmelig hertuginde jubler over opbakning

– For at markere Hendes Kongelige Højhed Hertuginden af Cornwalls 70-års fødselsdag udgiver vi dette nye portræt. Billedet blev taget i Garden Room i Clarence House, lyder teksten til billedet.

Gift i 2005

Hertuginde Camilla og prins Charles blev gift ved en borgerlig ceremoni den 9. april 2005 i Windsor Guildhall.

De viste sig sammen ved et officielt arrangement i 1999, men blev allerede kædet sammen tilbage i 1970’erne, og også mens de begge var i deres første ægteskaber.

Hertuginde Camilla var fra 1973 til 1995 gift med officeren Andrew Parker Bowles. Hun er mor til sønnen Thomas “Tom” Parker Bowles på 42 år og den 39-årige datter Laura Rose Lopes.

Prins Charles har to børn fra sit ægteskab med den i dag afdøde prinsesse Diana, nemlig prins William på 35 år og 32-årige prins Harry.

Konstant overvågning

Da prins Charles og hertuginde Camilla stod officielt frem som et par, oplevede de at blive konstant overvåget.

Det havde store konsekvenser for hertuginde Camilla, fortalte hun i et interview med Daily Mail i maj i år.

– Det var forfærdeligt. Det var en dybt ubehagelig tid, og jeg ønsker ikke, at min værste fjende skal gå igennem det. Jeg kunne ikke have overlevet uden min familie, sagde hun.

Se fødselsdagsfotoet her:

To mark HRH The Duchess of Cornwall's 70th Birthday, we are releasing this new portrait, taken by Mario Testino. The image was taken in the Morning Room in Clarence House.

A post shared by Clarence House (@clarencehouse) on

/ritzau/FOKUS

Del din kommentar

Forsiden lige nu