Kournikova giver ikke op

mandag d. 10. november 2003 kl: 0. 00 Af: Kendte.dk NY
 

På trods af sin kroniske rygskade, så har Anna Kournikova endnu ikke helt opgivet håbet om at fortsætte sin tenniskarriere. Hun har kun haft en sejr i hele 2003 og i et stykke tid har hun slet ikke deltaget i nogle kampe. I øjeblikket kan hun på grund af rygskaden kun holde til at spille tennis en gang i ugen.

Kournikova har dog ikke opgivet at gøre comeback en dag. Hun har blandt andet overvejet at få en operation, der måske kan hjælpe på rygproblemet. Derfor afviser hun også alle rygterne om, at hun har droppet tennisspillet: “Når der ikke kommer nogle informationer fra mig, så vil der altid komme rygter. Jeg skulle have holdt et skilt op hvor der stod: Min første prioritet er tennis. Det er det jeg vil lave, mere end noget andet”, siger tennisbaben.

Del din kommentar

Forsiden lige nu