Kronprins Frederik: Jeg er ked af min fars beslutning

fredag d. 11. august 2017 kl: 7. 24 Af: Peter Koch
HRH Crown Prince Frederik opened the new Axel Towers building in Copenhagen
Kronprinsen udtaler sig nu om faderens beslutning om at blive begravet et andet sted en dronningen. Arkivfoto: Ida Marie Odgaard/Scanpix

Kronprinsen er ked af prins Henriks beslutning om ikke at ville begraves sammen med dronningen, skriver BT.

Kronprins Frederik kommer torsdag med sin første reaktion på prins Henriks udmelding om, at han ikke vil begraves med sin kone, dronning Margrethe.

– Jeg har kun det at sige, at jeg er rigtig ked af min fars beslutning på rigtig mange områder. Mere kan der ikke siges om den her sag på nuværende tidspunkt, siger han til BT.

Ægtepar begraves hver for sig

Torsdag i sidste uge bekræftede kongehuset, at prins Henrik og dronning Margrethe alligevel ikke skal begraves sammen.

– Kongehuset har i dag offentliggjort, at Hans Kongelige Højhed Prins Henrik ikke ønsker at blive begravet i Roskilde Domkirke, som det ellers har været planlagt, udtalte kongehuset.

Frederik og Marys svære forhold

Prins Henrik udtalte sig efterfølgende til blandt andet Se og Hør, hvor han satte flere ord på, hvorfor han ikke ønsker at blive begravet sammen med dronningen. Lene Balleby, kommunikationschef for hoffet, har forklaret, hvorfor prins Henrik har udtalt sig i sagen.

– Hans Kongelige Højhed Prinsen har i forlængelse af den aftalte offentliggørelse (af de ændrede begravelsesplaner, red) selv ønsket at forklare sine bevægegrunde yderligere. Og det har Prinsen jo ret til, udtaler hun til TV 2.

Del din kommentar

Forsiden lige nu