Kronprins Frederik tager på en lang rejse

fredag d. 8. september 2017 kl: 12. 43 Af: Elo Christoffersen
Kronprins Frederik rejser til Kina
I denne måned besøger kronprinsen Kina. Foto: Ida Marie Odgaard/Scanpix (Arkivfoto)

I denne måned besøger kronprinsen Kina.

Kronprins Frederik rejser til Kina senere i denne måned.

Det oplyser Kongehuset.

Danmark er i fokus som vidensnationen, når kronprinsen besøger den kinesiske hovedstad Beijing samt den sydkinesiske by Guangzhou.

Frederik og Marys svære forhold

Da Danmark i 2008 indgik en partnerskabsaftale med Kina om forskning, innovation og uddannelse, var det den største danske satsning inden for uddannelse og forskning uden for landets grænser.

Da Danmark tidligere i år som det første land i EU indgik samarbejde med Kina om et fælles turismeår i 2017, sagde kronprins Frederik ja til at blive protektor, skriver Kongehuset.

I fokus er viden og turisme, når kronprinsen besøger Kina.

Indvier Industriens Fonds Hus

Kronprinsen indvier blandt andet Industriens Fonds Hus, der skal huse Sino-Danish Center for Education and Research i Huaiou, som ligger nord for hovedstaden Beijing.

Dronning Margrethe tog for tre år siden det første spadestik til bygningen, som kronprinsen nu officielt vil indvie.

Kronprinsen skyder også et grønt byfornyelsesprojekt i gang i Qinlong Hutongen i det centrale Beijing.

Kronprins Frederik vil i sin egenskab som protektor også åbne eventet Denmark Days, der skal gøre kineserne mere bevidste om Danmark som destination for deres rejser.

Besøget i Kina varer i fire dage. Det sker fra den 23.-26. september. Kronprinsen bliver ledsaget af uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V).

Kilde: Kongehuset.

Del din kommentar

Forsiden lige nu