Kronprinsfamilien besøger forfædre fra fjern fortid

torsdag d. 10. august 2017 kl: 20. 26 Af: Ritzau Fokus

Kronprins Frederik og familien har besøgt Kongernes Jelling, da Kongeskibet Dannebrog lagde til i Vejle.

Hen over sommeren giver mange danskere sig tid til at få besøgt mormor eller bedstefar, og nogle er så heldige, at de kan komme til kaffe hos deres oldeforældre.

Men kronprinsfamilien har været på visit ved langt ældre “familiemedlemmer”.

Onsdag lagde Kongeskibet Dannebrog med kronprins Frederik, kronprinsesse Mary og deres fire børn således til ved Vejle, fremgår det af det danske kongehus’ officielle Facebookside.

Kronprins Frederik: Jeg er ked af min fars beslutning

Turen gik til oplevelsescenteret Kongernes Jelling, hvor Harald Blåtand, den danske konge – og altså en ældgammel royal forgænger – rejste den store runesten i Jelling til ære for sine forældre, Gorm den Gamle og Thyra Danebod.

Stenen blev rejst i år 965, så der skal altså mange gange “tip” foran det “oldefar”, der forbinder den gamle Gorm og vores friske kronprins, der en dag bliver regent i Danmark.

Gorm den gamle og kronprins Frederik er dog ikke i lige linje i familie med hinanden, da den danske kongeslægt – siden Gorms tid – er blevet brudt nogle gange med første den oldenborgske kongeslægt og nu den glücksborgske kongeslægt.

På billederne, som der er lagt op på kongehusets hjemmeside, ses de royale poder, prins Christian, prinsesse Isabella, prins Vincent og prinsesse Josephine også, mens de morer sig kongeligt på oplevelsescenteret.

Sejladsen med Kongeskibet Dannebrog fortsatte i dag til Vejle. Herfra gik turen til oplevelsescentret Kongernes…

Opslået af Det danske kongehus på 9. august 2017

 

Del din kommentar

Forsiden lige nu