Kylie brød sammen

tirsdag d. 11. november 2003 kl: 0. 00 Af: Kendte.dk NY
 

Kylie Minouge afslører i et interview med BBC Radio 2, at hun blev nødt til at sætte tempoet ned, efter at hun for et stykke tid siden havde et nervøst sammenbrud: “Der var så meget på en gang. Jeg bildte mig selv ind at jeg var stærk, at jeg var i en god situation og at ja, jeg klarer det, jeg klarer det, jeg klarer det. At lære at sige “nej” har været meget svært for mig”, fortæller hun.

Sammenbruddet skyldes, at Kylie forsøgte at overkomme alt på en gang og det var selvfølgeligt ikke muligt. Hun havde også været bange for hvad der ville ske, hvis hun sagde nej, men det viste sig, at det slet ikke var så slemt: “Nu siger jeg “nej” og ved du hvad? Verden går ikke under, der sker ikke forfærdelige ting, jeg får bare lidt mere tid til livet, siger hun. Efter sammenbruddet har hun sat mere tid af til at slappe af og være sig selv og hun har også valgt at bruge mere tid sammen med kæresten Olivier Martinez.

Del din kommentar

Forsiden lige nu