Kylie fik en undskyldning

onsdag d. 10. marts 2004 kl: 0. 00 Af: Kendte.dk NY
 

Kylie Minogue fik en undskyldning fra Daily Star og The Daily Express, fordi bladene havde skrevet, at Kylie mente hun var større end Beyoncé Knowles, og at Britney Spears gik i alt for lidt og alt for udfordrende tøj. På Kylies officielle hjemmeside skriver hun, at hun aldrig har sagt et ondt ord om Britney Spears, Christina Aguilera eller Beyoncé.

Kylies svar er kommet som en respons på mediernes historier om, at hun kritiserer Britney. Samme dag trykkede både Daily Star og The Daily Express en undskyldning til Kylie. "Kylie er en stor fan af disse artister, og ville aldrig tale nedsættende om dem. Hun har aldrig haft for vane at kritisere kollegaer, noget som enhver der har mødt hende ved. Det er sårende ikke bare for hende, men også dem det går ud over," udtaler Kylies talsperson.

Del din kommentar

Forsiden lige nu