Lady Dianas breve solgt for svimlende beløb

fredag d. 6. januar 2017 kl: 12. 12 Af: Ritzau Fokus

Tusindvis af dollar skiftede hænder, da prinsesse Dianas håndskrevne breve blev solgt på auktion.

Til august er det 20 år siden, den britiske prinsesse Diana omkom ved en tragisk bilulykke i Paris.

Men mindet om den blonde prinsesse lever fortsat i bedste velgående.

Og endda så meget, at to af hendes personlige og håndskrevne breve blev solgt for et overraskende og uventet højt beløb under en auktion torsdag.

Det skriver ABC News.

Breve omhandlede sønnerne

Brevene, der var skrevet til den daværende hovedforvalter på Buckingham Palace, Cyril Dickman, omhandlede prinsesse Dianas sønner, prins Harry og prins William.

– William forguder sin lillebror og bruger al tiden på at overdynge Harry med en endeløs mængde knus og kys, næsten uden at lade sine forældre komme tæt på, skriver prinsesse Diana i et af brevene, som er dateret 20. september 1984.

Ny bog: Prinsesse Diana slog Charles

Solgt til overraskende pris

Dette brev var før auktionen vurderet til 600 amerikanske dollar, svarende til lidt mere end 4000 danske kroner.

Men meget overraskende blev brevet solgt for hele 4000 amerikanske dollar, hvilket svarer til mere end 28.000 kroner.

Brev fra 1992 overraskede også

Også et andet brev af prinsesse Diana overraskede.

Det endte med at blive solgt for 3000 dollar, mere end 21.000 danske kroner, selv om det blot var vurderet til en tredjedel af salgsprisen.

Dette brev fra 1992 omhandlede også forholdet mellem prins William og lillebroderen prins Harry.

– De har det godt og nyder kostskolen meget, selv om Harry konstant kommer i problemer, lyder det blandt andet i brevet.

Ved auktionen blev andre royale ejendele som postkort og fotografier også solgt.

Ikoniske fotos af prinsesse Diana pryder ny udstilling

Begge købere af prinsesse Dianas breve er anonyme.

/ritzau/FOKUS

Del din kommentar

Forsiden lige nu