Leo i sorg

mandag d. 19. marts 2007 kl: 0. 00 Af: Kendte.dk NY
 

Leonardo DiCaprio forlod over hals og hoved Israel, hvor han var på familiebesøg med veninden Bar Rafali. Han fik nemlig meddelelse om, at hans elskede moster, Renate, var død, og derfor skyndte han sig til Tyskland, hvor begravelsen fandt sted i torsdags.

Renate, som var 65 år, var søster til skuespillerens mor, Irmelin, og Leonardo er efter begravelsen blevet hos sin tyske familie, som han gør sit bedste for at trøste og hjælpe igennem den store sorg. Særlig slemt må det være for hans mormor, Helene, som nu har måttet begrave en af sine døtre. Leo har altid holdt meget af sin mormor, og der er ingen tvivl om, at han gør sit yderste for at trøste hende – så meget som det nu er muligt at trøste en sørgende mor.

Del din kommentar

Forsiden lige nu