Limp Bizkit-guitarist tilbage

torsdag d. 19. august 2004 kl: 0. 00 Af: Kendte.dk NY
 

Limp Bizkit fortæller, at deres tidligere guitarist Wes Borland nu igen er en del af det amerikanske band. På deres hjemmeside er der billeder af Wes i studiet sammen med resten af bandet, og vokalist Fred Durst bekræfter, at Wes er tilbage. Om årsagen til at Wes Borland erstatter Mike Smith, fortæller Durst: “Vi styrer efter vores instinkter og handler ofte efter intuition. Mike var ikke den rette.”

Wes Borland forlod Limp Bizkit i 2001 og sagde dengang, at han ikke længere brændte for musikken. “Hvis jeg fortsætter, er det kun for at tjene penge. Men jeg vil ikke lyve for mig selv, bandet eller fansene,” sagde han. Siden da har Ministry-guitaristen Al Jorgenson, Rivers Cuomo fra Weezer og Head fra Korn været guitarister, men Mike Smith blev længe regnet for at være den permanente erstatning for Wes Borland.

Del din kommentar

Forsiden lige nu