Madonna til hest igen

søndag d. 23. oktober 2005 kl: 0. 00 Af: Kendte.dk NY
 

Madonna er kommet tilbage i sadlen igen. Til Madonnas fødselsdag for to måneder siden, sluttede hun hele festen med en tur på hospitalet. Hendes mand Guy, havde fået fat på nogle heste, men da Madonna satte sig i sadlen røg hun af igen. Hun brækkede tre ribben, sit kraveben og sit håndled under ulykken.

Nu er Madonna dog tilbage i sadlen igen. Hun tog en ridetur sammen med David Letterman i forbindelse med hans show ned ad New Yorks 53rd Street. Inden rideturen fortalte hun, at hun glædede sig meget, men der sad stadig lidt frygt tilbage i kroppen på hende. Madonna udgiver i næste måned sit nye album Confessions On A Dancefloor.

Del din kommentar

Forsiden lige nu