Mariah Carey nyder ferie efter nytårskiks

lørdag d. 7. januar 2017 kl: 13. 00 Af: Ritzau Fokus

Efter en tåkrummende optræden nytårsaften er Mariah Carey rejst til Aspen, hvor hun nyder sneen.

Efter Mariah Carey gav en tåkrummende optræden nytårsaften, har popdivaen for alvor været i mediernes søgelys.

Nu er den 46-årige stjerne dog rejst til den amerikanske by Aspen i Colorado, hvor hun holder ferie.

Boltrer sig i sneen

Det kan man se på sangerindens Instagram-profil.

Her viser “All I Want For Christmas Is You”-kunstneren frem, hvordan hun både boltrer sig i sneen og slapper af i et udendørs spabad.

Koncert gik helt galt

Nytårsaften skulle Mariah Carey kort før midnat optræde live på Times Square i New York City.

Koncerten gik dog langtfra som planlagt, og sangfuglen havde både lydproblemer og glemte til tider at synge med på et playbacknummer.

Første udtalelse fra Mariah Carey

For første gang siden nytårsbommerten har “When You Belive”-musikeren givet et interview til mediet Entertainment Weekly.

Heri forklarer hun blandt andet, at koncertfloppet har haft konsekvenser for, hvem hun vil stole på i fremtiden.

– Det stopper mig ikke fra at lave et liveevent i fremtiden. Men det får mig til at stole mindre på at bruge nogen, der ikke er fra mit eget team, siger Mariah Carey til Entertainment Weekly.

Her er de største sommerhits gennem 60 år

Den 1. januar udgav Mariah Carey også en video på Instagram, hvor hun ærligt tilkendegav sin holdning til episoden.

– Shit happens. Hav et godt og sundt nytår alle sammen. Skål for at skabe flere overskrifter i 2017, står der i billedteksten til videoen

Se Mariah Careys Instagram-opslag her:

Shit happens 😩 Have a happy and healthy new year everybody!🎉 Here's to making more headlines in 2017 😂

A video posted by Mariah Carey (@mariahcarey) on


Fun in the snow. Aspen is a winter wonderland. ❄️⛄️❤️

A photo posted by Mariah Carey (@mariahcarey) on


Aspen moments. ❄️❤️

A photo posted by Mariah Carey (@mariahcarey) on


/ritzau/FOKUS

Del din kommentar

Forsiden lige nu