Multikunstner med royal kærlighedserklæring: Hylder prins Henrik

mandag d. 21. august 2017 kl: 7. 56 Af: Elo Christoffersen
Master Fatman prins Henrik
Master Fatman kommer med en regulær kærlighedserklæring til prins Henrik. Foto: Simon Skipper/Scanpix (Arkivfoto)

Multikunstneren kommer med en regulær kærlighedserklæring til prins Henrik.

Prins Henrik har i den seneste tid været ude i et sandt stormvejr, efter han kom med udmeldingen om, at han ikke vil begraves ved siden af dronning Margrethe i Roskilde Kirke.

Prins Henriks skulptur afsløret: Se billederne her!

Men nu kommer der kærlighed fra en uventet kant, skriver Ekstra Bladet.

Master Fatman: -Behandl ham med omtanke og respekt

Det er multikunstneren Master Fatman, der i Radio 24-programmet “Croque Monsieur”, kommer med en regulær kærlighedserklæring til prins Henrik:

– Accepter, at hans kongelige højhed er et menneske. Et menneske, der har retten og modet til at tage sine egne beslutninger – hvor lidt du end måtte synes om dem. Behandl ham med den omtanke og respekt, et ældre menneske bør behandles med, og glem aldrig nogensinde, at det danske kongehus både blev større og mere tænkende og mere spørgende, da hans kongelige højhed prins Henrik blev en del af det. Og dermed også en del af os selv, sagde Master Fatman blandt andet i følge Ekstra Bladet.

Prins Henrik er fortsat indlagt på Rigshospitalet efter komplikationer efter operationen i juli.

Del din kommentar

Forsiden lige nu