Med kniven for struben: Kønsløst og færdigkøbt mad

tirsdag d. 22. november 2016 kl: 15. 49 Af: Elo Christoffersen

Køkkenet på Restaurant Strandlyst sejler og gæsterne må vente i timer på maden. Thomas Castberg skal forsøge at rette op på forholdene.

Med kniven for struben er tirsdag aften nået til turistbyen Vig.

På Restaurant Strandlyst har den tidligere mekaniker Ole på 58 år ansvaret for driften, men det kniber med at få gæster udenfor højsæsonen.

Færdigkøbte produkter

Det kommer ikke så meget bag på Thomas Castberg.

Da han smager på maden er den kønsløs og præget af færdigkøbte produkter og en udpræget skræk for at bruge salt, peber og andre krydderier.

Alting ryger i ønskebrønden.

Og der bliver ikke skelnet mellem om det er fisk, ost eller fritter; det hele ryger ned i den samme friture – og det er klamt!

Faktisk viser det sig, at kokken ikke smager på sin egen mad.

Kro fik hjælp af Castberg: Nu er den lukket

Så da Thomas Castberg tvinger ham til at smage på alle restaurantens retter, er han klar til at kassere halvdelen.

Ole er stædig

Men mekaniker-Ole er stædig, så nu vil det vise sig, om han er modtagelig for Castbergs gode råd, eller om han holder fast i dåsebearnaise, købe-hummersuppe og fem forskellige slags bøf og et menukort så stort og uoverskueligt, at gæsterne må vente i timer på deres mad, da Castberg fylder restauranten.

Se hvordan det går på Restaurant Strandlyst i aften klokken 21 i “Med kniven for struben” på TV3.

Del din kommentar

Forsiden lige nu