Medina med nyt hår: Nu er det gulerodsfarvet

lørdag d. 8. november 2014 kl: 20. 30 Af: Ritzau Fokus
 
Medina har ikke længere sit vanlige mørke hår. Nu har popsangerinden nemlig valgt at farve det gulerodsfarvet.

Medina har ikke længere sit vanlige mørke hår. Nu har popsangerinden nemlig valgt at farve det gulerodsfarvet. Foto: FLINDT MOGENS/free

Sangerinden Medina har farvet sit hår. Og det er blevet gulerodsfarvet.

Popsangerinden Medina er lige kommet hjem fra USA, hvor hun har indspillet musik og slappet af.

Husker du? Medina kan fejre jubilæum

Men det var nu ikke de amerikanske solstråler, der havde lavet nye farvetoner i den populærere popsilds hår, da hun lørdag aften spankulerede ned ad den røde løber til Danish Music Award i Forum.

Nej, Medina havde fået farvet sit hår.

Det blev nu ikke helt, som den ellers stilbevidste sangerinde havde tænkt sig, da hun fandt på at få en ny farve i lokkerne.

– Jeg ville egentlig have haft leverpostejsfarvet hår, men det er svært, når man har den type hår, jeg har, siger Medina.

Men da håret ikke kunne få den ellers upopulære kommunefarve, valgte “Kun for mig”-hitmageren at farve håret efter noget andet spiseligt.

– Nu er det skønt gulerodsfarvet. Jeg er glad for det. Det har været lysere før, og det kunne jeg rigtig godt lide, siger hun.

Medina er i år nomineret i kategorierne “Årets danske hit” for sin sang “Jalousi” og “Årets publikumspris” ved Danish Music Awards.

Newspaq

Del din kommentar

Forsiden lige nu