Mere end sex

tirsdag d. 9. december 2003 kl: 0. 00 Af: Kendte.dk NY
 

I søndags var der premiere på “Cold Mountain”, hvor Nicole Kidman spiller rollen som kæreste til en soldat, der bliver såret under den amerikanske borgerkrig. Rollen som soldaten bliver spillet af Jude Law og det medførte, at der under optagelser opstod usande rygter om, at de to skulle have indledt et forhold.

Nicole kalder selv filmen for et kærlighedsepos. Hun mener, at de stærke sexscener, som den indeholder, er vigtige for handlingen, men håber at de ikke fjerner opmærksomheden fra alt det andet filmen også handler om: “Jeg håber at scenen er mere end bare dampende sex, og hellere en scene, der virkeligt fortæller noget om kærlighed”, siger hun om den hedeste af sexscenerne. “Det er vanskeligt når der bliver talt om disse ting, for man ønsker jo ikke at sensationalisere sådan noget, så det tager opmærksomheden fra filmens betydning”, fortsætter hun.

Del din kommentar

Forsiden lige nu