Michael er flyttet

fredag d. 9. januar 2004 kl: 0. 00 Af: Kendte.dk NY
 

Efter at politiet havde ransaget Neverland Ranch, sagde Michael Jackson, at han aldrig mere ville bo der og det mente han seriøst. Siden ransagningen har han ikke boet på ejendommen og nu er han ved at skabe et nyt hjem i Beverly Hills.

Michael er sammen med sine tre børn flyttet ind i en lejet luksusvilla, der har en værdi af 140 millioner kroner. Det vides ikke, hvor meget han betaler i leje for ejendommen, der har ni soveværelser og ti badeværelser, men en ejendomsmægler siger, at villaen er en af “kronjuvelerne” i Beverly Hills, så det er nok ikke nogen helt ubetydelig sum. Lejekontrakten står ikke i Michaels navn, men i lederen af “Nation of Islams” navn. Siden arrestation har Michael mere og mere støttet sig til denne gruppe, der nu åbenbart også tager sig af hans boligforhold.

Del din kommentar

Forsiden lige nu