Michael Jackson sagsøgt igen

tirsdag d. 23. november 2004 kl: 0. 00 Af: Kendte.dk NY
 

Han har allerede én over hovedet og nu er endnu en på vej for Michael Jackson. Vi taler desværre ikke musikhits – men retssager. Denne gang er det en antikvitetsforretning, som sagsøger den hårdt prøvede musikstjerne. Ifølge forretningen, Kamad Enterprise i LA, har Jacko kun betalt halvdelen af de 378.875 dollars, som han skylder forretningen.

I maj måned skulle han i forretningen blandt andet have købt en Louis XVI klokke, en brødkurv i sølv og en østrigsk guldfigur, som forestiller en dansende kvinde. Det er anden gang i den forløbne uge, at Jacko bliver stævnet for ubetalte regninger. I begyndelsen af ugen hævdede hans tidligere producer Marc Schaffel, at han har tre millioner dollars til gode hos Jackson.

Del din kommentar

Forsiden lige nu