Michael Moore laver ny film

torsdag d. 19. april 2007 kl: 0. 00 Af: Kendte.dk NY
 

Den kontroversielle filminstruktør Michael Moore har aldrig lagt skjul på, at han ikke bryder sig om den måde, USA fungere på under præsident Bush, og hans seneste mere eller mindre direkte udfald mod præsidenten er dokumentaren Sicko, som har premiere ved filmfestivalen i Cannes i næste måned.

Filmen handler om, hvordan meidcinalindustrien og forsikringsselskaberne får lov at ødelægge sundhedsvæsenet, så folk ikke kan få den behandling, de har brug for, og Moore inviterede en gruppe redningsfolk til Cuba for at bevise, at den kommunistiske fjende har et meget bedre sundhedsvæsen end det rige USA.

Redningsfolkene var nogle af dem, som var med til at rydde op efter katastrofen den 11. september, og son senere er blevet syge som følge af deres job. Moore inviterede dem på en tur til Cuba, hvor de skulle få den behandling, de ikke får i hjemlandet, men nu siger to af dem fra overfor filmmandens metoder.

Kendt rock-musiker død: Tabte kampen til kræft

Metalarbejderen Joe Picurro siger, at han blev inviteret med på turen, men han vil hellere dø i USA end nogensinde sætte sine ben på Cuba. “Jeg grinede bare af det. Jeg kunne ikke gøre det,” udtaler han.

73-årige Mick Jagger bliver far for ottende gang

Michael McCormack, som er lam, siger at han var villig til at tage afsted, men det blev der ikke noget af, og han føler sig dårligt behandlet af instruktøren, som han mener bare ville udnytte ham.

“Det han ville var at hænge præsidenten ud ved at påstå, at heltene fra 11. september var nødt til at tage til et kommunistisk land for at få den fornødne medicinske behandling. Vi blev lovet at der ville blive taget hånd om os, og det blev der ikke. Han (Michael Moore) løj for at tjene penge på vores lidelser.”

Del din kommentar

Forsiden lige nu