Mikkel og Linse Kesslers mor Mopper er død

mandag d. 21. november 2016 kl: 21. 28 Af: Ritzau Fokus

Mandag aften er Mopper, der er kendt fra tv-serien "Familien fra Bryggen" gået bort.

Mopper er død. Hun er mor til bokseren Mikkel Kessler og realitystjernen Linse Kessler.

– Her til aften, klokken 18.25, gik vores kære, dejlige og elskede mor “Mopper” bort. Vi var alle hos hende og hyggede om hende, præcis som vi plejer; vi grinede og fjollede og fortalte hende, at vi elskede hende, til hun rejste afsted, lyder det på Mikkel Kesslers Facebook-profil mandag aften.

Familien er knust

Ann Patricia “Mopper” Christiansen er også kendt fra tv-serien “Familien fra Bryggen”. Hun blev 78 år gammel.

– Vi er knuste, men vi ved, at det var det bedste for hende nu. Mopper satte stor pris på sine personlige venner, men skam også på alle Jer derude, som har fulgt hende på tv, skriver Mikkel Kessler.

Samme opdatering har Linse Kessler også lagt op.

Søskende har begge delt et billede med opdateringerne. Den tidligere bokser har sat et billede af moren, der giver ham et kindkys, på opslaget.

Linse Kessler har lagt et billede af hendes hånd i Moppers op på det sociale medie.

Vildt mange reaktioner

På 45 minutter har Mikkel Kesslers opslag fået 52.500 reaktioner i form af såkaldte likes og triste humørikoner. Søsterens opslag har fået 63.000 personer til at reagere.

DiCaprio i sorg: Skuespillerinde og kollega er død

Tilsammen er søskendeparrets beskeder blevet delt mere end 10.000 gange i løbet af tre kvarter.

I september fortalte familien, at Mopper var alvorligt syg.

Hun boede på Islands Brygge i København. Det samme gør Linse Kessler og hendes datter, Stephanie. De farverige personligheder har været omdrejningspunktet for “Familien på Bryggen” i ti sæsoner.

Tidligere kendt tv-vært er død






/ritzau/

Del din kommentar

Forsiden lige nu