Nådesløse Schwarzenegger

søndag d. 1. februar 2004 kl: 0. 00 Af: Kendte.dk NY
 

Arnold Schwarzenegger afviste i fredags en appel fra en dødsdømt. Kevin Cooper blev i 1985 dømt til døden, for at have dræbt to voksne og to børn og såret et tredje barn alvorligt. Ved at nægte at benåde manden, har Schwarzenegger gjort dødsdommen endegyldig og det betyder, at der for første gang i to år skal henrettes en person i Californien.

Schwarzenegger begrundede dødsdommen i en pressemeddelelse: “De statslige og føderale domstole har brugt over 18 år på denne sag, og beviserne mod ham er overvældende. At han er blevet troende og hjælper andre er prisværdigt, men det mindsker ikke den grusomhed og ødelæggelse, han har påført så mange. Hans sag berettiger ikke til mildhed”, mener Schwarzenegger.

Del din kommentar

Forsiden lige nu