Nervøs vært dansede 100.000 kroner hjem

fredag d. 21. november 2014 kl: 23. 21 Af: Ritzau Fokus
 

Værten Claus Elming dansede med dommer Britt Bendixen fredag aften.

Værten Claus Elming dansede med dommer Britt Bendixen fredag aften. Foto: FLINDT MOGENS/Polfoto

Der var nerver på, da vært Claus Elming og dommer Britt Bendixen gik på gulvet i en twist i Vild med dans.

Prins Joachim opkøber konkursramt butikskæde

100.000 kroner til Kræftens Bekæmpelse. Det var præmien, hvis Vild med dans-værten Claus Elming ville danse en twist med dommer Britt Bendixen.

Sådan lød tilbuddet fra en gavmild seer, da danseshowet i uge 43 traditionen tro holdt “Knæk Cancer”-uge, og fredag aften var det så tid til at opfylde ønsket.

I en twist til sangen “Never Can Tell” gik det umage dansepar på gulvet, men det var ikke helt uden nerver, fortalte de bagefter.

– Jeg var nervøs for at glemme trinnene, fortalte Claus Elming.

– Jeg ville gerne gøre det godt, både af respekt for den seer, Judy, der ville donere pengene, og af respekt for alle nydanserne, der jo går på gulvet på denne måde hver uge, fortalte værten.

Også dommer Britt Bendixen kunne mærke, at det var en uvant situation.

– Det giver altid lidt sommerfugle i maven, når man gør noget, man ikke er vant til, og jeg har jo ikke optrådt i 20 år, fortalte hun.

Newspaq

Del din kommentar

Forsiden lige nu