Nick er ovre Jessica

mandag d. 23. april 2007 kl: 0. 00 Af: Kendte.dk NY
 

Nick Lachey er kommet så meget ovenpå efter skilsmissen fra Jessica Simpson, at han nu er flyttet sammen med sin nye kæreste, MTV-værtinden Vanessa Minnilo i en luksuslejlighed på Manhattan. Det celebre par stod selv for indflytningen, som i øvrigt fandt sted i øsende regnvejr. Nick tog sig således af at slæbe de store, tunge flyttekasser, mens Vanessa hjalp til og bar de mindre ting.

Selv om parret nu er flyttet sammen og forholdet dermed er helt officielt, forlyder der intet om, at de skal giftes sådan lige foreløbig. Det er muligt Nick er blevet en smule skræmt efter sit forliste ægteskab med Jessica Simpson, men skal man tro Vanessa, så er deres forhold skam alvorligt nok. Så alvorligt, at hun nu er helt klar til at få børn – hvis hun får sin vilje, så skal de have tre drenge og en pige.

Del din kommentar

Forsiden lige nu