Numse-Rasmus løj sig død: Kritikken vælter ind

torsdag d. 12. januar 2017 kl: 10. 09 Af: Elo Christoffersen
Numse-Rasmus løj sig død
Onsdag morgen fik mange fans af Numse-Rasmus sig et chok. Der stod nemlig på hans Facebook-profil, at han var død. Men det var løgn.

Onsdag morgen fik mange fans af Numse-Rasmus sig et chok. Der stod nemlig på hans Facebook-profil, at han var død. Men det var løgn.

Numse-Rasmus’ følgere på Facebook fik sig onsdag morgen en forskrækkelse.

Her stod der nemlig, at Numse-Rasmus – hvis borgerlige navn er Rasmus Billing Birnbaum – var død:

– Rasmus er stille sovet ind i nat, stod der i en kortfattet besked.

Erkender at det var løgn

Men det skulle vise sig at være løgn, skriver bt.dk.

Numse-Rasmus vil gerne date Linse: -Et ordentligt yver

Rasmus Billing Birnbaum erkender over for avisen, at det var en spøg:

– Det var en joke, og nu er jeg blevet kimet ned. Det var bare sort humor. Jeg beklager da, hvis jeg har stødt nogen, siger han til bt.dk.

Kritik haglede ned fra fans

Det faldt mange fans for brystet, at Numse-Rasmus havde lavet denne spøg:

– Helt ærlig Rasmus er du virkelig så medie liderlig at du mener at det er nødvendigt at joke med at du er død?, var der blandt andet en der skrev i en kommentar.

– Du burde søge hjælp. Tag dig sammen, du er 40 år gammel. Trist, lød kritikken fra en anden fan.

Kritikken fik Numse-Rasmus til at slette den falske annoncering om hans død.

Senere kom der en ny opdatering, hvor han fortalte, at han skam var i god behold – efterfulgt af et hjerte og en grinende smiley.

Numse-Rasmus: -Jeg var træt

Han forklarer om baggrunden for opslaget:

– Det er ikke for at få opmærksomhed. Jeg skrev det, fordi jeg var træt efter at have siddet og sendt mails uafbrudt i tre en halv time i forbindelse med et projekt, jeg har gang i, hvor vi indsamler fodboldtøj til fattige børn i Ghana, siger Rasmus Billing Birnbaum til bt.dk.

Del din kommentar

Forsiden lige nu