O.J. Simpson forarger igen

lørdag d. 20. januar 2007 kl: 0. 00 Af: Kendte.dk NY
 

Det kan godt være, at O.J. Simpson i 1995 blev frikendt i strafferetten for at have myrdet sin eks-hustru, Nicole Brown Simpson og dennes ven, Ron Goldman, men senere blev han, som mange sikkert husker, i civilretten udpeget som værende ansvarlig for deres død.

I praksis betyder det, at han er kendt skyldig, men man har ikke beviser nok til at kunne straffe ham med fængsel. Mange mener stadig, han dengang slap godt fra mord, og derfor var der naturligvis mange, som blev grundigt forargede, da han i slutningen af 2006 ville udgive en bog om mordene med titlen “If I Did It, Here’s How It Happened,” hvori han angiveligt beskriver, hvordan han slap godt fra mordene. Forargelsen over bogen var så stor, at forlaget til sidst valgte helt at droppe udgivelsen efter en mediekampagne anført af bl.a. den myrdede Ron Goldmans far, Fred Goldman, som aldrig har lagt skjul på sit had til Simpson.

Mascha Vang holder masken: Går på job trods sygdom

Simpson føler sig nu så generet af Fred Goldman, at han ifølge amerikanske medier er parat til at give ham “en procentdel” af sine fremtidige indtægter, hvis bare Goldman vil lade ham være i fred.

Lykkelige Pelle Hvenegaard: Jeg elsker mit nye liv

“Fred Goldman bør holde op med at være vred og betragte det her som en god forretning,” udtaler Simpsons advokater, men Goldman vil ikke lade sig købe til tavshed. “Jeg vil aldrig indlade mig på nogen form for aftale, han har gavn af. Han burde ligge på en båre med en nål i armen og vente på at blive henrettet!” raser han.

Simpson blev i civilretten dømt til at skulle betale familien Goldman 8,5 mio. dollars i erstatning for Ron Goldmans “uretmæssige død.” De penge har familien aldrig fået.

Del din kommentar

Forsiden lige nu