Pas på Moore

mandag d. 27. december 2004 kl: 0. 00 Af: Kendte.dk NY
 

Michael Moore har fortalt, at hans næste film, der skal hedde ”Sicko”, kommer til at handle om pille-industrien i USA. Han vil gå firmaerne i sømmene og forsøge at finde noget snavs frem. Derfor har de seks største firmaer i USA nu sendt advarsler ud til deres ansatte om, at de skal være på vagt. De har godt regnet ud, at filmen højst sandsynligt ikke vil stille dem i et særligt godt lys.

Firmaerne har bedt deres ansatte om ikke at fortælle Moore noget som helst. Hvis han henvender sig til en, så skal man henvise ham til firmaernes presseafdelinger. Men Moore er også i fuld gang med at opruste til kampen mod medicin-industrien. Han har hyret forskellige skuespillere, der skal henvende sig til firmaerne og han har tilbudt flere læger 50.000 dollars for at få lov til at sætte hemmelige kameraer op på deres kontorer.

Del din kommentar

Forsiden lige nu