Pensioneret prins drager på arbejdsrejse

onsdag d. 11. januar 2017 kl: 11. 51 Af: Ritzau Fokus

Trods sin titel som pensioneret er prins Henrik er rejst til det Sydøstasiatiske land Myanmar sammen med WWF Verdensnaturfonden.

Da dronning Margrethe i sin nytårstale i 2015 varslede, at prins Henrik ville trække sig fra sine officielle opgaver, undrede flere danskere sig over, hvad prinsen mon fremadrettet ville bruge sin tid på.

Den 82-årige prins er har dog langtfra lagt alle sine royale pligter på hylden for at nyde sit otium.

Det ser man på et billede fra det danske kongehus’ Instagram-profil.

På tur i Myanmar

Billedet viser prins Henrik, der er på tur i det Sydøstasiatiske land Myanmar, som han besøger sammen med WWF Verdensnaturfonden.

Det skriver kongehuset i billedteksten.

– Prins Henrik er i disse dage på rejse med WWF Verdensnaturfonden i Myanmar. Under rejsen besøger prinsen virksomheder og hører om WWF’s arbejde med beskyttelse af natur og truede dyrearter, skriver det danske kongehus på Instagram.

Valget om at gå på pension betyder, at prins Henrik kun i et begrænset omfang tager del i de officielle opgaver.

I dag flytter Margrethe og Henrik

Prinsen deltog i nytårskur

Prinsen havde dog besluttet sig for at deltage i årets nytårskur for regeringen, som løb af stablen på Amalienborg 1. januar.

– Prinsen har droslet ned. Men når der sker noget i huset, er han stadig vært, og det har han fulgt nøje, sagde tidligere ceremonimester Christian Eugen-Olsen ifølge DR.

Se billedet af prins Henrik:

H.K.H. Prins Henrik er i disse dage på rejse med WWF Verdensnaturfonden i Myanmar. Under rejsen besøger Prinsen virksomheder og hører om WWF's arbejde med beskyttelse af natur og truede dyrearter. 📸 WWF ©

A photo posted by DET DANSKE KONGEHUS (@detdanskekongehus) on


/ritzau/FOKUS

Del din kommentar

Forsiden lige nu