Populær tv-vært efter dramatisk uheld: Jeg slog hovedet

mandag d. 20. marts 2017 kl: 15. 13 Af: Peter Koch og Ritzau Fokus
BBC automobile program Top Gear presenters James May, Jeremy Clarkson and Richard Hammond pose outside 10 Downing Street in London
Richard Hammond har - igen - været ude for en ulykke i forbindelse med en tv-optagelse. Foto: Scanpix/Suzanne Plunkett

Tv-værten Richard Hammond taler ud, efter at han har været involveret i en motorcykelulykke.

Tv-personligheden Richard Hammond, som særligt er kendt fra bilprogrammet “Top Gear”, har været involveret i en alvorlig motorcykelulykke.

Det bekræfter den 47-årige tv-vært i et blogindlæg på biluniverset Drivetribe.

– Det er sandt. Jeg faldt af en motorcykel, mens vi for nylig filmede til “The Grand Tour” i Mozambique. Jeg slog mit hoved og næsten alt andet bortset fra min venstre tommelfinger, lyder det fra Richard Hammond.

Han skriver desuden i blogindlægget, at han ikke kan fortælle mere om ulykken nu, men at seerne af tv-programmet vil kunne se ulykken senere på året.

– Angående skaderne: Lad os sige det på den her måde, jeg tror ikke, at jeg kan få en bog ud af det, lyder det humoristisk fra tv-personligheden.

På Twitter henviser Hammond til blogindlægget med ordene “Jeg har undersøgt det, og jeg er ikke død.”

Clarkson delte nyheden

Det var Hammonds tv-kollega og ven Jeremy Clarkson, der i første omgang delte nyheden om vennens uheld til flere medier.

Ifølge The Sun fortalte Clarkson, at Hammond kom slemt til skade i uheldet.

Det er langt fra første gang, at Richard Hammond er involveret i en alvorlig ulykke.

I 2006 havnede den kække tv-vært i koma i to uger, efter at han var forulykket i en raketdrevet bil.

Efterfølgende fortalte en ærlig Richard Hammond, hvordan ulykken havde gjort ham deprimeret og resulteret i hukommelsestab på grund af skader på hjernen.

/ritzau/FOKUS

Del din kommentar

Forsiden lige nu